e-Wallet: Næste generation digital identitet

e-Wallet er en digital identitetsløsning fra e-Boks, der gør det muligt for virksomheder og institutioner at verificere brugeres identitet effektivt og sikkert.

Løsningen understøtter en bred vifte af digitale ID-oplysninger – herunder aldersbevis, studiekort og medlemskort.

 
e-Boks ID – smart og verificeret

e-Boks ID er brugerens personlige digitale identitet, som kan anvendes til fremtidige login på platforme, hvor der kræves sikker identifikation.

Det fungerer, som man kender fra MitID bare mere enkelt, da man slipper for brugernavn og gentagne indtastninger.

 
Aldersbevis - lige ved hånden

Aldersbeviset kan hurtigt og sikkert dokumentere, at man er over 18 år.


Aldersbeviset kan bruge fysisk fx ved adgang til arrangementer, musikfestivaler eller natklubber med aldersgrænse.


Det kan også bruges online ved køb af aldersbegrænsede varer, adgang til digitale tjenester eller oprettelse af profiler på platforme med alderskrav.

Udsted egne digitale beviser direkte i e-Wallet



Med e-Boks e-Wallet kan virksomheder og organisationer selv udstede og distribuere digitale beviser direkte til brugernes wallet. Det kan være alt fra medlemskaber og studiekort til adgangsbeviser og certificeringer.


Afsenderen bevarer kontrollen over udstedelsen, mens brugeren får fuldt ejerskab over sine digitale beviser og nemt kan dele dem med relevante tredjeparter efter behov. Det skaber en stærkere relation mellem afsender og modtager – og åbner for nye digitale services og effektiv selvbetjening.


Samtidig bidrager digitale, verificerbare beviser til øget sikkerhed i en tid præget af phishing og digital svindel. Når beviser udstedes direkte i e-Wallet og kan verificeres, reduceres risikoen for forfalskede dokumenter og falske afsendere. Brugeren kan have tillid til ægtheden af de modtagne beviser, og modtagende parter kan validere dem sikkert. Det gør valget af en troværdig og sikker wallet-løsning til en vigtig strategisk beslutning for afsendere, der ønsker at beskytte både deres brand og deres brugere.

Fordele

Sikkerhed i top

Løsningen er designet med fokus på privatliv og at brugerne har fuld kontrol over deres data i overensstemmelse med europæiske standarder.

Nem og fleksibel adgang

En intuitiv platform, der giver hurtig og gnidningsløs adgang til digitale identiteter og certifikater.

Ekstra værdi gennem udvidede tjenester

Mulighed for at tilføje nye funktioner som digital legitimation og certifikatudstedelse – alt sammen i én samlet platform.

Sådan kommer du i gang



Vil du vide mere om e-Wallet, og hvordan den kan integreres i din virksomhed eller institution? Kontakt os for at få en introduktion og hør om de mange muligheder.

e-Wallet – en ny infrastruktur for digitale beviser



EU har indført nye krav til digitale ID-løsninger, og inden 2026/2027 skal alle EU-lande kunne tilbyde mindst én digital wallet.

Iværksættervirksomheden dewa og e-Boks præsenterer nu en danskudviklet løsning, der har fået navnet e-Wallet.

Løsningen giver både borgere og virksomheder mulighed for at gemme og håndtere en bred vifte af digitale identiteter og certifikater.

dewa står bag e-Wallet

dewa blev grundlagt i oktober 2024 af Lorenz Carl Flechtenmacher og Thomas Gammelby Lodberg og startede som en idé på DTU om at skabe en digital wallet.

Den første prototype – et digitalt studiekort – blev udviklet gennem DTU X-Tech, hvor dewa modtog førstepræmien ved X-Tech+ som anerkendelse for deres innovation.


Læs mere om dewa.

Sikkerhed og privatliv

Den digitale wallet sikrer brugerne fuld kontrol over deres data.

Brugervenlighed

En intuitiv platform, der giver let og ubesværet adgang til digitale identiteter og certifikater.

Standardiseret digital identitet

Designet til at kunne fungere på tværs af EU-medlemslande i overensstemmelse med eIDAS 2.0-forordning.

Europa-Kommissionen forventer, at 80 % af EU’s borgere vil have en digital identitetswallet inden 2030, hvilket øger behovet for sikre og brugervenlige løsninger.

Læs mere om EU’s initiativ

DTU pilot på Danmarks første digitale studiekort

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er blandt de første til at afprøve e-Wallet i praksis. Her lanceres et pilotprojekt, hvor studerende får adgang til et digitalt studiekort direkte i appen.

DTU’s koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab, Marianne Thellersen, ser frem til resultaterne af pilotprojektet:

"Fra DTU’s side har vi fulgt dewas rejse fra idé til virkelighed, bl.a. i regi af vores startup-inkubator DTU X-Tech Entrepreneurship, hvor de vandt hovedprisen ved den afsluttende konkurrence i 2024.

dewa er et præmie-eksempel på den innovationskraft vi som universitet forsøger at understøtte hos vores studerende.

Vi glæder os også over, at vi kan bruge vores campus som living lab og i samarbejde med dewa at afprøve teknologien, som potentielt kan gøre det nemmere at være studerende og bidrage til den helt nødvendige sikring af alle europæeres digitale liv".